Cross-border air rescue


Navigation


"Involvér kommunale beslutningstagere - styrk lokaliteten"

11.01.2008 - Lægelig direktør for sygehuset i Niebüll, dr. Hans-Ralph Burow, fungerer som bindeled mellem luftredningscentret og det det regionale sygehus. I interviewet fortæller han også om brobygningen med de danske partnere.


Hvordan startede du på projektet "Cross-Border Air Rescue" og hvad er din opgave?

Som lægelig direktør for sygehuset i Niebüll var jeg allerede til dels involveret i debatten om at flytte helikopterstationen fra Itzehoe til Niebüll. Redningshelikopteren skulle anvendes på tværs af grænserne. Den slags er ikke spor selvfølgelig, heller ikke i et Europa, der er i færd med at gro sammen. Sygehuset og regionen har allerede længe haft et godt forhold til de danske naboer. Allerede lang tid forinden var mine vagtlægekollegaer og jeg begyndt på et samarbejde omkring en landbaseret nødredningstjeneste i den sydlige del af Danmark. Nogle kollegaer, som nu arbejder i Danmark, har tidligere arbejdet på sygehuse i Slesvig-Holsten eller endda i selve Niebüll. På grundlaget af den allerede eksisterende brobygning hen over grænserne kunne jeg tage mig af især den videre udvikling af de regionale kontakter, f.eks. med kommunale beslutningstagere og andre sygehuse. Desuden er jeg sammen med min danske kollega Armonies ansvarlig for den lægelige ledelse af DRF's luftredningscenter i Niebüll.

Hvordan fungerer så samarbejdet med sygehuset i Niebüll?

Samarbejdet med sygehuset i Niebüll som det lokale sygehus er godt, men der er naturligvis endnu plads til forbedringer.  Sygehuset yder således også af og til hjælp på det tekniske område. To lægekollegaer fra husets anæstesiafdeling deltager direkte i flydriften. Derved erdet   muligt hurtigt at samle helikopterens komplette besætning, hvis en kollega f.eks. falder fra på grund af sygdom. Medicin og forbindsstoffer vil i den nærmeste fremtid blive udleveretfra sygehusets eget apotek. Vort  sygehus yder støtte i forbindelse med planlægning og organisering af efteruddannelseskurser og stiller lokaler til rådighed. Sygehuset overtager naturligvis også f.eks. patienter, som af "Christoph Europa 5"  transporteres fra øerne til fastlandet med henblik på videre behandling.

Hvad betyder EU-projektet for Niebüll?

For  Niebüll og hele regionen betyder "Christoph Europa 5" en markant større grad af disponibel nødhjælpsmedicinsk kompetence. Dette gælder især for øerne "på den ene side" såvel som "på den anden side" ud for vore kyster. I nødsituationer kan en vagtlæge hurtigt komme til stede. Endvidere er det nu muligt at nå hurtigere frem til specialiserede medicinske centre og specialsygehuse. Og sidste men ikke mindst har en redningshelikopterstation både på kortere og længere sigt en positiv betydning for såvel den infrastrukturelle udvikling og de økonomiske effekter.

Hvad er dit indtryk af det dansk-tyske samarbejde?

Det dansk-tyske samarbejde har på visse områder allerede længe fungeret godt. Inden for medicin og nødhjælpsmedicin bliver der nu prøvet noget nyt med "Cross-Border Air Rescue"projektet. To nødhjælpsmedicinske forsyningssystemer med inbyrdes forskellige strukturer bliver ført sammen. I Danmark, især ved vestkysten, skal der etableres et redningssystem, som allerede har vist sin værdi i Tyskland. Det er efter min mening indtil videre lykkedes rigtig godt. Begge parter gør brug af muligheden for at udveksle erfaringer og lære af hinanden. Samarbejdet forbedres løbende, og DRF's teamspirit indbefatter som en selvfølge de danske kollegaer, vagtlæger og redningsassistenter.


Top