Cross-border air rescue


Navigation


Aktuelle tiltag

08.05.2008

Afsluttende møde for Cross-Border Air Rescue:
Et resultat, som er værd at vise frem

Den 7. maj 2008 mødtes projektpartnerne i Nibøl Luftredningscenter - lige ved siden af standpladsen for redningshelikopteren "Christoph Europa 5" - for at gøre regnskabet op efter tre års projektarbejde.

På mødet beskrev Nina Schmeck (Nordfrieslands Amt) og Frank Schättle (Deutsche Rettungsflugwacht, DRF e.V.) endnu en gang vejen fra de forskellige strukturelle og organisatoriske udgangssituationer til fælles handlen. Leif Wiuff, repræsentant for den private danske redningsvirksomhed FALCK, berettede om tilpasningen af de tekniske grænseflader og fremhævede den høje motivation i samarbejdet på begge sider. Denne erfaring blev til fulde bekræftet af Holger Armonies (Region Syddanmark). Også i hans arbejdspakke "Kvalificering af redningspersonalet" var teamspirit i centrum. Dr. Gerson Conrad (DRF e.V.), som havde ledet den dansk-tyske simulatortræning i december 2007, understregede, hvor vigtigt det er med en gensidig forståelse - netop i ekstremt stressende nødsituationer, som redningspersonalet oplever det dagligt.
"Gør godt og tal om det." Efter dette motto er der i de sidste tre år blevet udarbejdet en tresproget præsentation på internettet, brochurer og postere med de centrale aktiviteter, som Gesine Stück (dsn) endnu en gang genkaldte sig. I en yderligere præsentation berettede Leif Wiuff om den aktuelle udvikling for luftredningssystemet i Danmark, som også indeholder erfaringer fra EU-projektet. Endelig gjorde Ralf Duckert fra projektsekretariatet (dsn) rede for perspektiverne for et fortsat samarbejde på tværs af grænsen, f.eks. ved store ulykker i regionen.
Det var ikke kun deltagerne i det afsluttende møde, som var tilfredse med de præsenterede projektresultater; de regionale beslutningstagere var det åbenbart også: „Christoph Europa 5“ flyver også efter projektets afslutning fortsat i Danmark og Tyskland.

tilbage til oversigten


Top