Cross-border air rescue


Navigation


Aktiviteter

06.12.2007

Den danske redningscentral i Kolding tilsluttet til DRF's Flight-Following-system "Rescue Track"

Den danske redningscentral i Kolding er blevet tilsluttet DRF's Flight-Following-system "Rescue Track". Dermed har de danske medarbejdere på centralen altid redningshelikopteren "Christoph Europa 5" i syne.

Redningshelikopteren fra Niebüll kan således fremover anvendes endnu mere effektivt i Danmark. Som følge af sammenslutningen kan de danske medarbejdere på centralen i Kolding hurtigt se den aktuelle position på deres skærme og konstatere, om "Christoph Europa 5" er ledig. Denne kobling indebærer især fordele ved "Christoph Europa 5's" indsatser i grænseområdet til Danmark. Hvis den f.eks. i forbindelse med en indsats flyver hen til sygehuset i Flensborg, kan centralen i Kolding direkte se, om helikopteren er klar til en efterfølgende indsats i Danmark. Der spares værdifuld tid, da man fra Flensborg kan nå væsentligt hurtigere frem til Sønderborg eller Odense end fra luftredningscentret i Niebüll. Især bliver øerne Fyn og Als i den sydøstlige del af Danmark dækket bedre. "Hvis der sker en trafikulykke dér, kan helikopteren hurtigt rekvireres til at transportere de tilskadekomne til et specialsygehus. "Rescue Track" gør arbejdet lettere for vore disponenter. Luftredningstjenesten på tværs af grænserne optimeres yderligere", kommenterer Leif Wiuff, luftambulancechef for den private danske redningstjeneste Falck, fordelene ved det nye tiltag.

(Kilde: DRF)

tilbage til oversigten


Top